Indvoldsorm

Bændelorm

Er meget udbredt i Danmark. Det er dog usikkert hvor sygdomsfremkaldende bændelorm er. Diagnosen kan stilles på besætningsniveau ved en blodprøve eller på individniveau med gødningsundersøgelse. Den rutinemæssige undersøgelse for orm kan udvides med undersøgelse for bændelorm.


Spoleorm

Findes i meget højt antal hos føl. Fra to års alderen har hestene opbygget en høj grad af naturlig resistens. Derfor finder vi sjældent mange spoleorm hos voksne heste. Hos ubehandlede føl er forstoppelse i tarmen som følge af kraftig spoleormeinfektion hvert år skyld i operationskrævende koliktilfælde og en del dødsfald. Føllene bliver smittet via moderen, via afføring på staldinventar og ved nær kontakt med hinanden.


Cyatostomer

Også kaldet små strongylider er den hyppigste orm vi finder ved rutineundersøgelsen i laboratoriet. Ormen findes i alle hestebesætninger og hos heste i alle aldre. Den giver kun anledning til sygdom, hvis der er mange orm. Den smitter ved at hestene optager infektive larver i græsset. Disse larver udvikles til orm i hestens tarm. Herfra udskiller de æg med gødningen. Det er disse æg vi tæller, når vi undersøger gødningsprøverne. Vi behandler, hvis der udskilles mere en 200 æg pr. gram gødning.


Blodorm

Også kaldet store strongylider er den mest alvorlige og sygdomsfremkaldende indvolds-orm, der findes hos heste i Danmark. Den er i familie med cyatostomerne, men er langt mere alvorlig end disse. Under sin udvikling i hesten lever den i en periode i nogle af de store blodkar, der fører blod til tarmen. Her kan de lave alvorlige og dødbringende blodpropper. Æg fra blodorm kan ikke skelnes fra cyatostomernes æg. For at skelne mellem ormene må vi lade æggene klække og se på larverne i stedet. Denne proces kaldes larvedyrkning og tager 14 dage.

Hent gødningsundersøgelse her


Vi anbefaler undersøgelse to gange årligt.

· Ægtælling i April/Maj og Sept./Nov.

· Larvedyrkning af udvalgte heste i Sep./Nov.

· Bændelormeundersøgelse i Sept./Nov.

Vi udfører selv ægtælling, larvedyrkning og bændelormeanalyserne.

Du kan opnå en fordel ved at arrangere fælles gødningsundersøgelserne i den stald du har din hest.

Analyse til Kampagnepris ved flere hesteejere

· Ægtælling til 50kr. + moms i alt 62,50kr.

· Over 10 prøver fra samme stald,

· Udfyldt indleveringsskema, med angivelse af alle hestenes navne, ejer og hvilke analyser der skal udføres.

· Larvedyrkning og bændelormeanalyse ikke omfattet af rabatten

· Faktura for analyserne betales ved indlevering af prøverne

· Fælles prøvesvar gives

· Faktura for de ormekure der er behov for betales ved afhentningen

Inden du indleverer gødningsprøverne, skal du kontakte os og fortælle, hvor mange prøver du kommer med.


Den rutinemæssige overvågning af hestens indvoldsorm har sigte mod følgende 3 grupper af parasitter:

· Spolorm

· Cyatostomer(små strongylider)

· Blodorm (store strongylider)

Larvedyrkning foretages for at skelne mellem blodorm og cyatostomer. Den bør foretages en gang årligt i sep./nov. Ved indlevering af gødningsprøver skal du gøre opmærksom på, at du ønsker larvedyrkningen foretaget

Det tager 14 dage at få resultatet på larvedyrkningen

I vintermånederne er der ikke sammenhæng mellem ormesmitte og udskillelse af ormeæg, derfor udfører vi i vintermånederne kun ægtællinger ved heste med klinisk mistanke om orm.

Læs mere om hestens indvoldsorm


Sådan opsamler du prøverne:

Prøverne skal opsamles fra toppen af gødningsbunken og indleveres så hurtigt som muligt. Opsamle ikke mere end ca. 10g. (dog min. 50 g ved bændelormanalyse).

Hvis du ikke kan indlevere gødningsprøven med det samme, skal den pakkes i en lufttæt pose og ligge på køl. Prøven må ikke være mere en 24 timer gammel ved indlevering.

Svendborg Hestehospital

Ryttervænget 6
5700 Svendborg

Telefon:

63 21 61 61

Email

Info@svendborghestehospital.dk